Eksperter har ondt af Brøndby: Cooper har et kæmpestort ansvar Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eksperter har ondt af Brøndby: Cooper har et kæmpestort ansvar

Hverken Bo Henriksen eller Glen Riddersholm nyder at se den krise, Brøndby IF befinder sig i.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Krisen kradser i Brøndby IF.

Vestegnsklubben har fortsat til gode at vinde i Superligaen i 2026 - og vi er altså næsten henne ved afslutningen på sæsonen. Dertil har både klubbens tilhængere og den tidligere Brøndby-spiller Per Nielsen luftet en kras kritik af klubbens nuværende tilstand.

En kritik, som klubbens bestyrelse og ejerkreds tirsdag eftermiddag har reageret på.

For de to TV2-eksperter Glen Riddersholm og Bo Henriksen, der medvirker i programmet 'Tirsdagstrænerne' er Brøndbys nuværende deroute ikke et kønt syn.

De fortæller begge, at de er kede af klubbens udvikling.

Begge de to tidligere Superliga-trænere peger dog også på, at cheftræner Steve Cooper må hæfte for en stor del af ansvaret, når der i disse dage vælter kritik ned over klubben.

- Der er ikke nogen tvivl om, at han [Steve Cooper] også har et ansvar i det her, fordi han nok er den træner i Superligaen, der har fået lov til at bestemme mest i forhold til, hvilke spillere der skulle ind, siger Bo Hneriksen og bliver bakket op af Glen Riddersholm.

Alene i styrkerummet: Udelukket Bischoff deler kryptisk besked

- Som jeg ser det, har det allerstørste problem for Cooper været, at han ifølge min subjektive vurdering har undervurderet Superligaen. Lige nu er han ved at gøre en big club til en small club, og jeg ser en træner, der fokuserer på alle mulige andre ting end at få udviklet de her spillere, lyder det fra Glen Riddersholm i programmet 'Tirsdagstrænerne'.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF er i øjeblikket at finde på Superligaens sjetteplads med seks point op til tredjepladsen, hvor FC Nordsjælland er placeret.

Forud for vestegnsklubbens kommende kamp mod Sønderjyske har Steve Cooper og trænerteamet taget alternative midler i brug.

Læs mere her:

Brøndby under pres? Foretager sjældent træk forud for vigtig kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer