Sønderjyske-scoring annulleret: Ved ikke, hvad der bliver dømt for
Lirim Qamili forstår stadig ikke helt, hvorfor Sønderjyske-scoringen blev annulleret.

Ved stillingen 2-1 og med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Sønderjyske bolden i mål.
Efter et længere VAR-tjek blev scoringen dog annulleret og dermed ingen udligning.
Årsagen bag annulleringen var, at Lirim Qamili, fra en offsideposition, stak en fod frem og dermed forstyrrede Elias Olafsson i FCM-målet.
Men han ramte ikke bolden.
Efter slutfløjt har Sønderjyske-profilen derfor svært ved helt at forstå, hvorfor målet egentlig blev annulleret:
- Jeg har ikke lige set den, men jeg ved ikke helt, hvad der bliver dømt på.
- Jeg hverken rammer bolden eller blokerer for hans udsyn.
- Det, der blev tjekket for, var, om jeg rørte bolden eller ej. Så hvis de ikke kan sige, at jeg rørte bolden, så ved jeg egentlig ikke, hvad der bliver dømt for.
- Hvis jeg ikke rører bolden, så har jeg jo ikke nogen indflydelse, for jeg hverken blokerer hans udsyn eller rører ham for den sags skyld, siger han til Viaplay.

Sønderjyske fik dog udlignet kort efter, så opgøret alligevel endte 2-2.
Du kan se den annullerede scoring blandt højdepunkterne i videoen nedenfor:
FC Midtjylland
Sønderjyske












