Flere stadionproblemer i AGF: Lever ikke op til UEFA-krav
AGF er på kurs mod europæisk fodbold, men hvor skal de have hjemmebane?

Meget skal gå galt, hvis ikke AGF skal sikre sig en europæisk billet til næste sæson sidst på foråret.
Godt nok er der lagt op til en krig med FC Midtjylland om Superligaens førsteplads, men mindre kan også gøre det.
Andenpladsen giver nemlig en plads i Conference League-kvalifikationen, og AGF har aktuelt 14 point ned til Sønderjyske på Superligaens tredjeplads.
Samtidig er man også fortsat med i Oddset Pokalen, hvor der søndag venter en semifinale mod FC Midtjylland. En pokaltriumf giver en plads Europa League-kvalifikationen.
Med andre ord skal man i Aarhus nok indstille sig på, at man kommer til at spille europæisk fodbold af den ene, den anden eller den tredje vej.
Og selvom det utvivlsomt er både en gunstig og ønskværdig situation at befinde sig i, så er det ikke uden udfordringer.
Århus Stiftstidende har taget et kig på UEFA's krav til en hjemmebane, før den kan tages i brug i de europæiske turneringer.
Her er der i alt 38 kategorier, og det midlertidige stadion i Vejlby dumper i tre af dem.
Det er nemlig hverken muligt at benytte et stadion, der er bygget op på stilladser, ligesom AGF ikke kan tilbyde adgang fra VIP-område direkte ud til tribunen. Og så lever adgangsvejene omkring stadion heller ikke op til UEFA's krav.
Samtidig er det helt og aldeles sikkert, at det nye stadion ikke kommer til at stå klar til sommer.

Hvor skal AGF så spille?
Ifølge Århus Stiftstidende arbejder AGF lige nu arbejder på en række andre løsninger, i tilfælde af at der skal spilles europæisk fodbold til sommer.
Avisen nævner følgende danske hjemmebaner som scenarier i spil:
Randers, Cepheus Park
Horsens, Hybel Arena
Silkeborg, Jysk Park
Vejle, Vejle Stadion
Herning, MCH Arena
Viborg, Energi Viborg Arena
AGF












