Dansker glippede Brøndby-skifte på grund af skade Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dansker glippede Brøndby-skifte på grund af skade

Mathias Hebo og Brøndby IF var ved at finde hinanden for nogle år tilbage.

Mathias Hebo slår ud med hænderne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kunne Mathias Hebo og Brøndby IF have været et godt match? Måske.

Men det har vi stadig til gode at finde ud af.

Realiteten kunne dog have været en helt anden, for i efteråret 2022 var han og Vestegns-klubben ved at nå hinanden.

Det bekræfter den nuværende Lyngby-spiller i podcasten Transferguru.

På det tidspunkt tørnede han ud for Cracovia i Polen.

Midt i interessen fra Brøndby IF var uheldet dog ude i en sådan grad, at det potentielle skifte måtte afblæses.

Under et træningspas rev han sin ene akillessene over.

- Jeg forstår stadig ikke den dag i dag, at jeg kunne tage et skridt tilbage i en pasning med min fysiske træner, og at min akillessene så ville springe, men det skete jo, og der er jo ikke noget at gøre ved sådan noget der. Men det var jo et lidt dumt tidspunkt, når der var arrangeret nogle ting dagen efter, man skulle nå, som så ikke blev til noget alligevel, siger han ifølge Tipsbladet.

Mathias Hebo slår ud med hænderne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Han bekræfter i samme ombæring, at der var arrangereret samtaler med både Brøndby IF i Danmark og Legia i Polen på det tidspunkt. Det var Jesper Sørensen, der dengang var cheftræner i Brøndby.

Skaden endte dog med at koste Mathias Hebo to års pause. I sommeren 2024 skiftede han i stedet til Lyngby Boldklub, hvor han fortsat er at finde i dag.

Mest læste

Notifications

Notifikationer