Brøndby-bet: Ny angriber er ude mod Sønderjyske
Et nyt navn er blevet tilføjet til Brøndbys skadesliste forud for fredagens kamp mod Sønderjyske i Superligaens mesterskabsspil.

Brøndby IF har død og pine brug for tre point, når Sønderjyske gæster Brøndby Stadion fredag aften.
Vestegnsklubben har gang i en stor krise i Superligaen, hvor holdet fortsat er uden sejr og er dumpet ned på sjettepladsen.
Til fredagens kamp mod Sønderjyske har cheftræner Steve Cooper fået noget nyt at gruble over.
Emmanuel Dennis er nemlig ikke kampdygtig til kampen, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Derudover er Frederik Alves, Rasmus Lauritsen og Filip Bundgaard fortsat på skadeslisten.
Brøndby-profilen Marko Divkovic sidder over med karantæne.
Skulle Brøndby endnu engang gå fra banen uden en sejr vil klubben tangere sin egen negative rekord for fleste superligakampe i træk uden sejr.
Den lyder for nuværende på 12 kampe og stammer tilbage fra 2012/2013-sæsonen.
Se hele Brøndby-truppen til Sønderjyske-kampen herunder:
1. Patrick Pentz
13. Gavin Beavers
16. Thomas Mikkelsen
2. Oliver Villadsen
4. Luis Binks
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
14. Ben Godfrey
19. Sho Fukuda
22. Ousmane Sow
23. Mayckel Lahdo
27. Mats Köhlert
29. Mads Frøkjær
30. Jordi Vanlerberghe
36. Viggo Poulsen
37. Raphael Canut
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
51. Oskar Fenger
99. Bartosz Slisz

Opgøret mellem Brøndby IF og Sønderjyske bliver sparket i gang klokken 19.00.
Læs mere her:

Mathias Jensen
Sønderjyske
Nicolai Vallys
Brøndby IF












