Eksklusivt: Afviser kæmpesalg af Superliga-profil
FC Midtjylland afviser nye tilnærmelser på en af klubbens bedste spillere.

Transferdeadline nærmer sig med hastige skridt i Superligaen.
Det betyder samtidig intensiveret interesse fra udlandet.
Og et af de steder, hvor interessen for spillerne bobler, er i FC Midtjylland.
Mens Franculino er skadet og Darío Osorio er forlænget og først skal sælges til sommer, er der fortsat interesse for Aral Simsir.
Ifølge Campos oplysninger er Trabzonspor igen-igen i spil med kantspilleren, man helt tilbage i 2022 var interesseret i.
For en måned siden kunne Campo afsløre, at Trabzonspor havde sendt et tilbud afsted på Simsir, som FC Midtjylland afviste.
Og nu har Trabzonspor igen været på banen.

Ifølge Campos oplysninger har den tyrkiske topklub igen haft gang i et forsøg på at hente Aral Simsir.
Hvor det sidste var et bud til en værdi omkring 8,5 millioner euro, cirka 63,5 millioner kroner, har Trabzonspor denne gang turneret med en endnu højere pris.
Det vækker dog ikke interesse: Beskeden fra FC Midtjylland har igen været og er aktivt lige nu et pænt nej tak til at sælge Simsir.
Helst holde på truppen
FC Midtjylland har fået Mikel Gogorza skadet, og med ham på sidelinjen de næste to måneders tid er der ikke megen ræson i et salg af Gogorza, når FCM jagter DM og at nå langt i Europa League.
Det tydelige oplæg fra FC Midtjyllands side er et trippel-salg til sommer af Franculino, Darío Osorio og Aral Simsir, hvorefter Mikel Gogorza skal starte på Simsirs kant, mens Franculino i front og Osorio på højre kant skal ersattes via transfermarkedet.
https://campo.dk/2026/01/05/fcm-stjerne-stolt-over-hede-transferrygter-kaempe-anerkendelse/Aral Simsir har selv sagt, at han hælder mod at fortsætte karrieren i en Top 5-liga, når han forlader FC Midtjylland.

- Måske nok den spanske. den franske eller italienske. Jeg har nok heller ikke sagt nej til Premier League, selvfølgelig, men jeg tror, at det nok er den spanske eller franske, jeg passer bedst ind i. Det må tiden vise, sagde Aral Simsir til Viaplay i et interview på FCM's træningslejr i Spanien.
FC Midtjylland åbner Superliga-sæsonen hjemme mod FC København på søndag, 8. februar.
FC Midtjylland












