Skader tvinger Knudsen til dobbeltudskiftning i U21-trup Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skader tvinger Knudsen til dobbeltudskiftning i U21-trup

U21-landstræner Lars Knudsen har været tvunget til udskiftninger.

Mikel Gogorza tager sig til hovedet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

U21-landstræner Lars Knudsen har tirsdag modtaget hele to afbud.

Forud for U21-landsholdets kampe mod USA og Belarus har både FC Midtjyllands Mikel Gogorza og FC Nordsjællands Noah Markmann således måttet melde fra med skader.

Derfor har Knudsen også hentet to mand ind som erstatning for de to skadede superligaspillere, og her har landstræneren kigget syd for grænsen.

Det bliver nemlig Holstein Kiels Kasper Davidsen, der erstatter Mikel Gogorza, mens det tidligere Brøndby-talent Ludwig Vraa erstatter Noah Markmann direkte i det centrale forsvar.

Mens Ludwig Vraa tidligere i sidste måned fik sin U21-landsholdsdebut i testsejren over Norge, så kan der potentielt vente en debut for Kasper Davidsen.

Mikel Gogorza tager sig til hovedet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hverken Mikel Gogorza eller Ludwig Vraa kan med henholdsvis én og to U21-landskampe siges at være etablerede profiler.

Mens kampen mod USA fredag på Vejle Stadion er en testkamp, så er det anderledes alvorligt, når Lars Knudsen og U21-landsholdet næste tirsdag er på besøg i georgiske Gori.

Her er der der nemlig tale om en EM-kvalifikationskamp mod Belarus - en kamp hvor Danmark ikke har råd til at sætte point til.

Der er ikke i første omgang nogen melding om, hvilke skader Mikel Gogorza og Noah Markamann døjer med.

Mest læste

Notifications

Notifikationer