Spansk journalist om Lamine Yamal: Han er ikke et forbillede for børn
Det unge spanske stjerneskud deler vandene.

Lamine Yamal deler vandene.
Den unge komet har siden sin debut i 2023 gang på gang vist, hvor stort et fodboldmæssigt talent, han besidder.
Det seneste år har det unge stjerneskud udviklet sig meget inden for kridtstregerne - men i høj grad også uden for banen.
Spanierens udvikling i personlighed og fremtræden er noget, der ikke behager alle.

Journalisten Vicente Azpitarte gjorde det torsdag klart i radioudsendelsen "Buenas Noches y Buenos Goles" på Marca, at han ikke er stor fan af Yamals fremtræden uden for grønsværen.
- Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at Lamine Yamal er en fantastisk fodboldspiller, men han er ikke et forbillede for skolebørn, udtaler Vincente Azpitarte i radioudsendelsen ifølge Marca.
Dertil blev der tilføjet, at Barca-kometen oftest bliver beskyttet.
Her refereres der til, hvis han smider sig, bliver han ikke kaldt en skuespiller eller hvis han ryger i clinch med tilskuerne, er han ikke en provokatør.
Fokusset på Yamals fremtræden kommer, blandt andet, i kølvandet på opgøret mellem Tyrkiet og Spanien.
Den 18-årige offensivspiller kom nemlig i en lille skærmydsel med Real Madrid-spilleren Arda Güler, hvilket har sat gang i debatten i den madrilenske sportsavis.
Selvom Lamine Yamal altid fremstår fyldt med selvtillid, er det ikke altid, at Barca-stjernen har styr på sine ting. Efter kampen mod Tyrkiet udspillede der sig nemlig en mærkværdig situation. Det kan du læse mere om herunder.

FC Barcelona
Lamine Yamal












