
Brighton-manager vil give Tottenham en ‘guard of honor’
Tottenham kan se frem til en vaskeægte ‘guard of honor’, når man gæster Brighton i den sidste Premier League-kamp i denne sæson.

Det er normalt kutyme at give en ‘guard of honor’, når de nyslåede Premier League-mestre kommer forbi.
Dog er det næppe tilfældet, når der er tale om europæiske triumfer, men det kan meget vel ændre sig.
I hvert fald hvis man møder Brighton.
The Seagulls-manager blev nemlig spurgt ind til, om han kunne finde på at give Tottenham en ‘guard of honor’, når klubben gæster Spurs i sidste spillerunde af denne Premier League-sæson.
– Jeg er meget glad på deres vegne. Selvfølgelig fortjener de det (en guard of honor, red.), så det kommer vi til at gøre. Ligesom vi gjorde mod Liverpool – når store klubber opnår store ting, så er det altid en positiv ting – også når det sker i de europæiske turneringer, fortæller Fabian Hürzeler på lørdagens pressemøde.
– Jeg er glad på Postecoglous vegne, for han er en rigtig god fyr. Han fortjener det. Der er meget pres på ham, og jeg synes, at han er en rollemodel for unge managers som mig i måden, han håndterer det på.

Det er søndag aften klokken 17:00, at det går løs på Tottenham Hotspur Stadium, og du kan se kampen på Viaplay.
Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.