Bøving banker guldet til Graz – Salzburg sikrer CL Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bøving banker guldet til Graz – Salzburg sikrer CL

William Bøving har sikret Sturm Graz guldet i den østrigske Bundesliga, som er blevet færdigspillet lørdag aften.

William Bøving fejrer et mål for Sturm Graz.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hvem er den gladeste mand i Graz lige nu?

Tjo, et godt bud er den tidligere F.C. København-profil William Bøving, som lørdag aften har sørget for, at Sturm Graz er blevet østrigsk mester.

Den 22-årige kantspiller sendte sig selv og holdkammeraterne på guldkurs, da han kom på tavlen kort før pausen mod Wolfsberger, der også bejler til guldet.

Ét enkelt point ville være nok til at sikre mesterskabet, og heldigvis for det da det lykkedes Wolfsberger at udligne takket være Thierno Ballo med knap en halv times spil tilbage.

Det lykkedes dog ikke Wolfsberger at score igen, og således kan Sturm Graz, der også råder over danske Tochi Chukwuani, løfte det østrigske Bundesliga-mesterskab.

William Bøving fejrer et mål for Sturm Graz.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Andetsteds i Østrig var der også meget på spil, da Red Bull Salzburg, der huser flere danske navne som Adam Daghim, Maurits Kjærgaard og Mads Bidstrup også var pisket til sejr, hvis klubben skulle sikre sig Champions League-fodbold til næste sæson.

Det var næppe noget problem at overkomme SK Rapid, da der efter 24 minutters spil allerede stod 3-1 til Salzburg, før den endelige 4-2 sejr blev kørt i hus i anden halvleg.

Salzburg kunne dog ikke selv afgøre sin skæbne, da man var afhængig af, at Austria Wien satte point til.

Heldigvis for danskerklubben gjorde Austria Wien lige netop det, da man ikke formåede at slå BW Linz, der ellers ligger sidst i det østrigske mesterskabsspil.

I det 90. minut tog Austria Wien dog føringen, hvilket sendte Salzburg ned på tredjepladsen, der kun giver Europa League. Men bare to minutter senere udlignede BW Linz, og dermed skal Salzburg spille Champions League efter sommerferien, da klubben slutter på andenpladsen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer