Arsenal tager fusen på Barca og vinder kvindernes Champions League Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

Arsenal tager fusen på Barca og vinder kvindernes Champions League

Arsenals kvinder har vundet Champions League efter en neglebidende affære mod FC Barcelona.

Arsenal-spillere fejrer Champions League-mål.
Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

Så blev det alligevel til en Champions League-triumf for Arsenal.

Lørdag aften har The Gunners kvindehold nemlig besejret med 1-0 FC Barcelona og dermed vundet kvindernes Champions League.

Efter 22 minutter var der først fare på færde for catalanerne, da Arsenals norske midtbanespiller Frida Leonhardsen-Maanum bankede bolden i netmaskerne, men Barca slap med skrækken, da målet blev underkendt for offside.

Efter 67 minutters spil blev netop Leonhardsen-Maanum pillet ud til fordel for svenske Stina Blackstenius, og det viste sig at være en sand genistreg fra Arsenal-træneren, Renee Slegers.

Blackstenius skulle nemlig kun bruge otte minutter på banen, før hun sendte Arsenal på sejrskurs efter en perfekt assist fra Beth Mead.

Arsenal-spillere fejrer Champions League-mål.
Foto: Violeta Santos Moura/REUTERS

Det lykkedes aldrig FC Barcelona at svare igen, og således forsømmer catalanerne muligheden for at vinde Champions League for tredje år i streg.

Mest populære

Notifications

Notifikationer