FCK er stadig i førersædet: Det er som forventet Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK er stadig i førersædet: Det er som forventet

FC København har sat sig i Superligaens førerposition, og det er ifølge søndagens pointhelt, Thomas Delaney, vel som forventet.

Thomas Delaney scorer til 1-1 i Parken mod FC Midtjylland.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Igen, igen blev det Thomas Delaney som reddede point hjem til FC København.

Mens håbet virkede til at se allermørkest ud, mens de københavnske løver pressede på for en udligning, dukkede Thomas Delaney op i feltet og pandede ét point hjem til FCK.

Et tiltrængt point, der fortsat gør, at løverne holder FC Midtjylland på afstand i mesterskabskampen med to runder tilbage af Superligaens Mesterskabsspil.

En førerposition, som passer pointhelten Thomas Delaney ganske glimrende.

– Vi står et godt sted – FCK fører med ét point med to kampe igen. Det er, som forventet, det kan vi godt arbejde med, fortalte Thomas Delaney til Campo og resten af den fremmødte presse efter kampen.

– Vi havde gerne taget den (at lægge i front med to runder tilbage, red) efter Herning (4-2 nederlag, 17. april) og siden da, har vi vundet 6 kampe. Det ville altid blive tæt det her slutspil, det har det vist sig at blive de sidste par år – hvor holdene taber på kryds og tværs.

I de to resterende kampe skal FC København til Randers i næste spillerunde, hvorefter de slutter sæsonen af hjemme mod FC Nordsjælland i Parken til det obligatoriske badedyrskast, der også kan akkompagneres af en titelfejring.

FC Midtjylland skal samtidig forsøge at holde trykket på FCK ude mod Brøndby i næste kamp og til slut på MCH Arena mod Randers FC.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag – download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest populære

Notifications

Notifikationer