Medie: Italiensk klubboss rejser til Silkeborg for at se på Kvistgaarden

Italiensk klub sender sportsdirektør til Silkeborg for at kigge på Mathias Kvistgaarden, skriver Bold.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden under superligakampen mellem Brøndby IF og Randers FC på Brøndby Stadion mandag den 21. april 2025.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det plejer at være scouts, som bliver sendt ud på diverse alskens fodboldstadioner, når potentielle emner skal kigges efter i sømmene.

Medmindre man virkelig er interesseret. Så sender man sportsdirektøren.

Og det er netop hvad Bologna gør til onsdagens returopgør i semifinalen af Oddset Pokalen mellem Silkeborg og Brøndby IF. Det skriver Bold tirsdag.

Ifølge mediet rejser Serie A-klubbens sportsdirektør Marco De Vaio til Søhøjlandet for at se nærmere på Mathias Kvistgaarden, som har været brandvarm i denne sæson,.

Det vides ikke, om det er fordi, at en handel er lige oppe over, men det er ikke sært, hvis den 23-årige Brøndby-angriber tiltrækker sig interesse fra udenlandske destinationer.

Han har i denne sæson scoret 22 mål i 34 kampe på tværs af alle turneringer, og et skifte til Bologna vil være et skifte til en klub, som har spillet i Champions League i denne sæson og som også kæmper med om at gentage bedriften i denne sæson.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden under superligakampen mellem Brøndby IF og Randers FC på Brøndby Stadion mandag den 21. april 2025.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kvistgaardens aftale i Brøndby udløber først i sommeren 2025, så Bologna må have læderet op, hvis de ønsker at hente den danske angriber.

Det er ikke kun i Italien, at Kvistgaardens flotte sæson har vakt interesse. Også landstræer Brian Riemer følger med, fortalte han forud for søndagens derby mod F.C. København. Læs mere her.

Brian Riemer afslører: Holder særligt øje med én spiller til Derby

Mest populære

Notifications

Notifikationer