Officielt: Dobbeltfyring i FC Köln – legende overtager
FC Köln bekræfter nu selv det rygte, som tyske medier har turneret med i næsten et døgn.

Det kan bestemt ikke siges at komme som en overraskelse.
Allerede lørdag aften begyndte de de tyske medier at bringe nyheden, og nu bekræfter FC Köln så langt om længe selv:
2. Bundesligaens øjeblikkelige toer fyrer cheftræner Gerhard Struber og sportsdirektør Christian Keller.
- Vores beslutning er et resultat af en grundig analyse af holdets sportslige udvikling over de seneste par uger.
- I lyset af den stadig store mulighed for direkte oprykning, er vi nødt til at gøre alt i vores magt for at gribe den mulighed. Vi kan ikke alene forlade os på vores konkurrenters resultater.
- Holdet er nødt til at fokusere på dets egne styrker i de sidste to kampe. Det kræver nye impulser. Det har vi intet set til. Derfor har vi efter grundig overvejelse besluttet at tage dette skridt, lyder det fra klubpræsident Werner Wolf.
Helt som ventet bliver det 71-årige Friedhelm Funkel, der i første omgang skal køre oprykningen til Bundesligaen i hus. Det er tredje gang, Funkel sætter sig i trænersædet i Köln, hvor han har fået kontrakt sæsonen ud - det vil sige to kampe.
FC Köln har fortsat tre point ned til forfølgerne i kampen om 2. Bundesligaens oprykningsplads.
FC Köln












