Thomas Frank drømmer stort: Det kan gå fra god til fantastisk sæson

Brentford besejrede Manchester United 4-3 søndag og har dermed for alvor meldt sig ind i kampen om europæiske pladser.

Foto: Reuters/Andrew Boyers

Thomas Frank fortsætter med at skabe mirakler i Brentford. Søndag blev Manchester United slået med 4-3.

Med sejren rykker Thomas Franks mandskab op på 9.-pladsen i Premier League, og dermed lever drømmen om europæisk fodbold i allerhøjeste grad.

Dét har fået den danske træner til at drømme stort.

– Ja, jeg synes helt sikkert, vi har momentum. De seneste 13 kampe har vi haft en rigtig god stime, og der er en god rytme i vores spil. Det skal vi holde fast i. Den næste kamp er den vigtigste, og det er ude mod Ipswich, siger Thomas Frank til BBC.

– Det er allerede en god sæson – lad os se, om den kan blive god eller helt fantastisk.

Brentford møder Ipswich i næste opgør, som allerede har sikret sig nedrykning til Championship.

Thomas Franks tropper har 52 point, hvilket er et point fra Bournemouth på ottendepladsen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer