Frederik Birk: Derfor starter Wass inde igen

Brøndby-cheftræneren forklarer sit valg af Daniel Wass, eftersom midtbaneprofilen var fraværende i seneste superligakamp.

Birk klapper ud til spillerne
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix


Brøndby IF møder Silkeborg IF i det første opgør af semifinalerne i pokalturneringen.

Til kampen har cheftræner, Frederik Birk, rystet posen sammenlignet med Randers-kampen, som endte 0-0.

I den forbindelse er Daniel Wass atter at finde i startopstillingen, mens Benjamin Tahirović er fravalgt. Birk forklarede tankerne bag de taktiske dispositioner op til kampen.

– Jo, vi sparede Daniel lidt her forleden, og jeg var helt afklaret om, at han skulle ind og spille den her første kamp i pokalen her for at få hans erfaring ind igen og få en del af det lange og det dybe spil ind, som vi manglede lidt af over i Randers. Så det var en del af min overvejelse, fortæller Birk.

Derudover er BIF-træneren klar over, at der skal et helt andet tempo i spillet i forhold til deleren i Randers i seneste Superliga-runde.

– Det er klart, at proaktivitet i alt det vi laver skal selvfølgelig være stærkere.
Specielt når vi angriber Silkeborg her. Vi ved, at de er meget konsekvente i deres defensive organisation og har det godt med at lukke rummet ned og tage tempoet ud Vi skal se, om vi kan få angrebet det bagkæde der.

Kampen fløjtes i gang klokken 18:30 på Brøndby Stadion.

Mest populære

Notifications

Notifikationer