Arteta rådførte sig med Guardiola før Real Madrid-brag: En inspiration Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Arteta rådførte sig med Guardiola før Real Madrid-brag: En inspiration

Mikel Arteta var i kontakt med Pep Guardiola før returopgøret mod Real Madrid onsdag aften.

Mikel Arteta jubler efter Arsenals sejr mod Real Madrid.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Real Madrid
v u t t v
1 : 2
Slut
Arsenal
v v u v u
Vinícius Júnior
67′
B. Saka
65′
Gabriel Martinelli
90’+3′

Ikke mange kan prale af at have ekspederet Real Madrid ud af Champions League – men det kan Mikel Arteta nu.

The Gunners gjorde nemlig arbejdet færdigt på Bernabeu, hvor det helt store ‘remontada’ udeblev, og på kampdagen var der særligt en person den spanske Arsenal-manager måtte tale med.

På pressemødet efter triumfen fortalte Arteta, at han havde ringet til Pep Guardiola, der er hans tidligere læremester.

– Jeg ringede til ham (Pep Guardiola, red.) i morges, fordi jeg ikke ville stå her uden ham. Som spiller og som træner har han været en stor inspiration for mig, og han er personen, der valgte at tage en chance på mig, da jeg blev assistent i Manchester City.

– Jeg havde fire fantastiske år med ham i City, og jeg er meget taknemmelig . Jeg vil altid være taknemmelig overfor ham, for uden ham ville jeg ikke være her, fortæller Mikel Arteta ifølge Daily Mail.

Mikel Arteta var Pep Guardiolas højrehånd i Manchester City fra juli 2016 indtil december 2019, før han blev ansat som Arsenal-manager.

I semifinalen af Champions League tørner Arteta og kompagni sammen med PSG.

Det første opgør finder sted den 29. april.

Mest populære

Notifications

Notifikationer