Silkeborg-boss går i rette med ‘misforståelse’- afviser pokalfinale i Parken

Silkeborgs administrerende direktør kommenterer på Divisionsforeningens fire pokalfinale-scenarier.

Kent Madsen i jakkesæt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF har ikke haft en finger med i spillet, om de fire scenarier for pokalfinalen, som Divisionsforeningen præsenterede torsdag.

Det slår Silkeborg IF’s administrerende direktør, Kent Madsen, fast i en kommentar på klubbens hjemmeside.

Her bemærkes det, at det udelukkende er Divisionsforeningen, DBU og politiet, der har truffet beslutningen omkring finalestadionet, som enten bliver Brøndby Stadion eller MCH Arena i Herning.

– Det er en misforståelse, at klubberne indbyrdes kan aftale, hvor en eventuel pokalfinalefinale skal spilles. Det har vi ingen indflydelse på, udtaler Kent Madsen, og fortsætter:

– Når det er sagt, så holder jeg fast i, at det, der betyder mest for SIF, er at vinde pokalfinalen, og der har vi bedst mulighed mod FCK, hvis ikke vi møder FCK i Parken.

– Det har vi som nævnt ingen indflydelse på. Men helt overordnet ærgrer det os, at færre silkeborgensere kan få adgang til en eventuel pokalfinale i Herning mod FCK, end hvis vi skulle have spillet kampen i Brøndby.

Silkeborgs fans er uenige med Kent Madsen, og de mener, at han bør ændre holdning, lyder det i et samlet opråb fra fire forskellige fangrupperinger.

– Kent Madsens afvisning af dette er utilfredsstillende. En pokalfinale er enormt for Silkeborg IF, og antallet af silkeborgensere på tribunen bør vægte tungere. Hjemmebanefordel er ikke et argument – vi ser derimod muligheden for endnu en magisk silkeborgensisk folkefest i København.

Læs Silkeborg-fansenes udmelding her.

Fanklubber revser finale-beslutning: Ikke værdigt for dansk pokalfodbold

Mest populære

Notifications

Notifikationer