Fanklubber revser finale-beslutning: Ikke værdigt for dansk pokalfodbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fanklubber revser finale-beslutning: Ikke værdigt for dansk pokalfodbold

Beslutningen om en mulig pokalfinale i Herning vækker harme i Silkeborg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Divisionsforeningen smed i går morges en bombe.

En mulig pokalfinale mellem F.C. København og Silkeborg IF vil ikke blive spillet på Brøndby Stadion, men i stedet på MCH Arena i Herning.

Den beslutning skaber ikke ligefrem glæde blandt de silkeborgensernes tilhængere.

Her er flere af klubbens fanfraktioner gået sammen om en fælles udmelding, hvor de udtrykker deres utilfredshed med beslutningen.

- For os og mange andre fodboldfans er en pokalfinale lig med folkefest og nationalarenaen. Vi mindes finalerne i 2001, 2018 og 2024, hvor Parken skabte rammerne om en stor begivenhed – senest en jysk fodboldfest foran et udsolgt stadion.

- Vi ville med glæde spille en finale på Brøndby Stadion med knap 30.000 tilskuere. I stedet risikerer vi nu en finale i Herning foran blot 12.000, hvilket ikke er værdigt for dansk pokalfodbold. Sidste år så hele Danmark, hvad en pokalfinale kan være, da SIF og AGF skabte en uforglemmelig fest i en fyldt Parken, skriver Fanenheden Silkeborg på Facebook.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De forsvarende pokalmestre skal dog først slå Brøndby IF ud af pokalsemifinalerne, inden de kan drømme om en ny pokalfinale.

Semifinalerne mellem Brøndby og Silkeborg bliver spillet den 30. april og den 7. maj.

Du kan se højdepunkterne fra sidste års finale mellem Silkeborg og AGF.

Pokalfest i Herning? Her er finalescenarierne

Mest læste

Notifications

Notifikationer