NordicBet Ligaen

Hillerøds skæbnekamp: Sådan nogle kampe, man lever for

Der er alt på spil for tre hold på sidste spilledag i NordicBet Ligaen.

Christian Lønstrup tæt på.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hillerød
t v u v v
1 : 1
Slut
B.93
t u v t u
J. Witt
11′
S. Koch
5′

Et puslespil falder på plads fredag aften, når NordicBet Ligaens grundspil bliver afgjort.

Tre hold ved endnu ikke, om de skal tilbringe resten af sæsonen i top eller bund 6 og kæmper alle for en plads i det fine selskab.

Et af de hold er Hillerød Fodbold, der ser frem til at spille en kamp, hvor der er meget på spil, fortæller cheftræner Christian Lønstrup til Campo.

– Det er sådan nogle kampe, man lever for. Når vi træner rigtig meget, er det for at spille sådan nogle knald eller fald-kampe.

– Jeg tror, at der er rigtig mange hold, der godt kunne tænke sig at være, hvor vi er, og skulle spille sådan nogle spændende kampe.

Christian Lønstrup tæt på.
Cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selv står Hillerød overfor B.93, men Lønstrup og resten af Hillerød-lejren vil også have et øje på Kolding IF’s kamp mod Hobro og Esbjergs kamp mod AC Horsens.

– Vi skal jo selvfølgelig skele til os selv, for hvis de omkringliggende hold vinder, så kræver det som minimum, at vi vinder vores kamp.

– Så er der noget med målscoren, vi kan kigge på. Så vi skal have en fornemmelse af, hvor vi kan justere, når der sker noget rundt omkring.

Men fokusset skal først og fremmest været rettet på dem selv og deres egen kamp mod B.93, lyder det fra cheftræneren.

– Hvis vi hele tiden fokuserer på, hvad der sker omkring os, så kan det være, vi glemmer os selv, og det er vi ikke interesseret i.

Spændingen bliver udløst, når slutfløjtet har lydt på de tre stadions.

Alle kampe i sidste runde af NordicBet Ligaen sparkes i gang klokken 19.00 i morgen, fredag den 14. marts.

Notifications

Notifikationer