
Kæmpe United-bet: Profil ude resten af sæsonen
Lisandro Martinez forventes ude i flere måneder.

Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Ondt bliver til værre for Manchester United.
De Røde Djævle tabte i weekenden hjemme mod Crystal Palace, og med et kvarter igen måtte forsvarsprofilen Lisandro Martinez udgå med en grim skade.

Det forlyder nu fra det argentinske medier TycSports, at Lisandro Martinez sidder ude resten af sæsonen.
Manchester United-stjernen har nemlig ifølge mediet revet sit korsbånd over, hvilket forventes at holde Martinez ude i mere end et halvt år.
Det betyder, at argentinske Lisandro Martinez ikke kommer mere i aktion for Manchester United i denne sæson.

Skaden skete i forbindelse med et sammenstød med Crystal Palaces Ismaela Sarr.
Manchester United ligger på en skuffende 13. plads i Premier League.
