Premier League

Dobbelt United-nedtur mod Crystal Palace

Patrick Dorgus tilstedeværelse på tribunen var ikke i sig selv nok til at få Manchester United på rette kurs.

Lisandro Martinez bliver skadet for Manchester United mod Crystal Palace.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester United hentede søndag Patrick Dorgu til klubben.

Det var også den eneste positive nyhed, der søndag kom ud fra Old Trafford set med hjemmeholdets briller.

Manchester United tabte nemlig kort efter dansker-præsentationen hjemmekampen mod Crystal Palace med 0-2.

Med en opstilling helt uden angribere fra start, gik United til pause med 0-0, men det ændrede sig efter en god times spil.

Her sørgede Jean-Philippe Mateta for en føring til London-klubben, og reaktionen fra United-bænken var at sende både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee på banen, men ondt blev værre for hjemmeholdet.

I et et Crystal Palace-fremstød gik argentinske Lisandro Martinez i græsset med det, der umiddelbart lignede en grim knæskade. Forsvarsspilleren måtte bæres fra bane.

Christian Eriksen blev med tre minutter tilbage af kampen skiftet ind til sin Premier League-optræden nummer 300, men to minutter senere kunne han så se Jean-Philippe Mateta gøre det til 0-2 efter et uselvisk oplæg fra colombianske Daniel Munoz.

Christian Eriksen runder vild Premier League-milepæl

Med sejren overhaler Crystal Palace netop Manchester United i Premier League-tabellen, hvor de to klubber nu ligger side om side på 12. og 13. pladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P