Medie: PL-klub i dialog med Barca om ‘AC’-handel
Tiden i FC Barcelona ser ud til at være ovre.
Tiden i Catalonien lakker mod enden for Andreas Christensen.
Den danske Barca-stopper er nemlig havnet ude i kulden efter at en ankelskade har holdt ham ude stort set hele sæsonen.
Således mener mediet CaughtOffside at vide, at FC Barcelona er klar til at lade AC smutte allerede til januar.
Angiveligt skulle der allerede være dialog med Newcastle United, som har set sig lune på den danske landsholdsspiller.
Mediet mener at vide, at ‘AC’ kan hentes til den nette sum af 30 millioner euro, hvilket svarer til 223 millioner danske kroner.
Andreas Christensens aftale med catalanerne udløber i sommeren 2026, men Barca har ingen planer om at miste ham gratis, hvorfor et salg allerede kommer på tale nu for at generere så meget kapital som muligt.
Den 28-årige dansker kom til FC Barcelona tilbage i 2022 på en fri transfer fra Chelsea.
Siden er det blevet til 75 optrædener for Blaugrana med fire mål og tre oplæg til følge.
I denne sæson nåede ‘AC’ blot at gøre et kort indhop i én enkelt kamp, før han måtte på lazarettet og senere hen opereres for sin ankelskade – det kan du læse mere om her:
Andreas Christensen kan se lyset efter ny operation