Formstærk AGF’er åben for forlængelse: Skal lige tjekke med familien
Janni Serra er godt kørende for tiden, men har godt i det sidste år af sin kontrakt i AGF.

Han har været AGF's redningsmand flere gange i denne sæson, men til sommer står samarbejdet mellem Janni Serra og de forsvarende danske mestre i øjeblikket til at være forbi.
Her løber den tyske angribers kontrakt ud, men skulle muligheden byde sig, så ville Serra være meget glad for at blive i Aarhus.
AGF-angriberen slår dog fast, at han først lige skal rådføre sig hos familien, hvis muligheden for en forlængelse skulle komme på bordet.
- Hvis muligheden er der, så kan det 100 procent være en mulighed. Jeg skal nok også lige tjekke op med min familiesituation.
- Til november skal jeg være far for anden gang, og det er ikke altid nemt uden forældre her og uden hjælp. Min første datter går i vuggestue nu, og det er rart at se hende få et liv i Danmark.
- I sidste ende skal AGF beslutte det og komme til mig, siger Janni Serra til Campo og den øvrige presse ved pressemødet forud for AGF's møde med albanske Egnatia.

Janni Serra blev hentet til AGF i sommeren 2024, hvor han undervejs har været udlejet til tyske FC Nürnberg.
Den 28-årige tysker står noteret for 11 scoringer i 63 optrædener for AGF.
AGF tørner sammen med Egnatia i Conference League på Cepheus Park i Randers med kampstart klokken 21.00.
Læs mere fra pressemødet her:

AGF
Danmark












