Arteta hylder ‘utrolig’ Arsenal-stjerne: Elsket af alle
Arsenal-stjernen var flyvende onsdag aften.
Mikel Arteta er ved at løbe tør for superlativer.
I hvert fald, når den spanske Arsenal-boss skal sætte ord på Bukayo Sakas kundskaber med en fodbold.
Onsdag aften var den 23-årige englænder igen i en afgørende hovedrolle, da han var med til at sænke Monaco med to kasser.
Således var Arteta også helt i svime over sin offensive talisman.
– Han ser utroligt moden ud. Alt det, han allerede har gjort inden for fodboldens verden i hans alder er helt utroligt.
– Han er meget ydmyg, en fantastisk fyr og et helt utroligt talent. Han er en meget speciel person. Han vokser også i hans rolle med hans lederskab.
– Med de yngre spillere er han fantastisk og det samme er tilfældet med de ældre spillere. Han er elsket af alle, og han gør en stor forskel på banen, fortæller Mikel Arteta om sin stjerne ifølge BBC.
Arsenal-stjernen har hidtil 21 kampe i denne sæson, hvor han har bidraget med ni scoringer og 12 oplæg.
Bukayo Sakas aftale med The Gunners udløber i sommeren 2027.