Hibernian-boss måber over Schmeichel: Kampens spiller
Kasper Schmeichel blev en torn i øjet på Hibernian.
1-2-3, Schmeichel er en mur!
Den danske landsholdskeeper var uigennemtrængelig for Hibernian lørdag aften.
Kasper Schmeichel var nemlig så god, at Hibernians cheftræner, David Gray, var klar til at give danskeren titlen som kampens spiller.
– Først og fremmest er jeg skuffet over at tabe kampen. Når man får store muligheder, skal man tage dem. Det kostede os dyrt i dag, da deres målmand blev kampens spiller.
– Vi havde tre eller fire klare chance – jeg kan ikke huske, hvornår et Hibernian-hold har spillet ude mod Celtic og haft så mange, fortæller David Gray til BBC Skotland.
I kampens løb akkumulerede gæsterne fra Hibernian en xG på 2,19, imens Schmeichel diskede op med hele ni redninger.
Denne sæson har Schmeichel blot lukket fire mål ind i den skotske Premiership.
Således ligger Celtic også suverænt på førstepladsen med ni point ned til Aberdeen, der ligger på andenpladsen.
Schmeichel er en mur! Holder buret rent i ny Celtic-sejr