Ikke i tvivl: Harder kommer til at tage Gyökeres’ plads
Der er store ting i vente for Conrad Harder i Sporting.
Conrad Harder har prydet forsiden af de fleste portugisiske sportsmedier mandag.
Den danske skarpretter sikrede nemlig Ruben Amorim en perfekt afsked med Sporting, da han bankede klubben til sejr med to sene kasser mod Braga.
Derfor var der også store roser til Harder fra sin nu tidligere træner efter kampen.
Efter kampen blev den nye Manchester United-manager nemlig spurgt ind til, om han helst vil have Conrad Harder eller Viktor Gyökeres med til Old Trafford.
– Gyökeres er en særlig spiller, og Harder kommer til at tage hans plads, men jeg ved ikke hvornår, lød det fra Ruben Amorim ifølge A Bola.
Den svenske Sporting-spids er ellers holdets ubestridte stjerne, da han allerede har banket 23 kasser ind og stået for fire oplæg i sine hidtil 18 optrædener i denne sæson.
På den anden side har det 19-årige tidligere FCN-talent også fået en flot start i Portugal med fem scoring og ét oplæg i sine 11 kampe for Sporting.
Jungletrommerne mener dog at vide, at Gyökeres meget vel kan være tabt for Sporting næste sommer, da han kan hentes billigere end først forventet.
Det kan du læse mere om her: