Jupiler Pro League

David Hubert ny cheftræner i Anderlecht

Anderlecht har præsenteret David Hubert som ny cheftræner efter danske Brian Riemer.

David Hubert poserer på Anderlechts stadion
Foto: RSC Anderlecht

Anderlecht har været på udkig efter Brian Riemers afløser i tre uger – nu er jagten indstillet.

Torsdag meddeler Anderlecht, at man har valgt at gøre den midlertidige cheftræner David Hubert til permanent cheftræner i den belgiske storklub.

Anderlecht har afsøgt markedet, oplyser klubben, og valget er faldet på den 36-årige belgier. Og det fylder Hubert med stolthed.

– Jeg er virkelig beæret og stolt over denne tillid fra klubben. Frem for alt er jeg meget glad for, at vi kan fortsætte med de seneste ugers positive momentum, udtaler Hubert.

Hubert har vundet tre og spillet to uafgjort i sine fem kampe i spidsen for Anderlecht i den belgiske liga. For ham er der kun én ting, der tæller lige nu.

David Hubert poserer på Anderlechts stadion
Foto: RSC Anderlecht

– Jeg er kun fokuseret på én ting: Jeg vil se fremgang fra dag til dag, uge ​​til uge, måned til måned. Det har hele tiden været min tilgang, og troen er der på, at vi sammen er i stand til at udrette store ting, lyder det fra Hubert.

Anderlechts danske sportsdirektør, Jesper Fredberg, er glad for de seneste ugers fremgang under Hubert, fortæller han.

Klubben beretter ikke om, hvor længe aftalen med Hubert er.

Læs Fredbergs ord her.

Fredberg giver chancen til ung træner: Passer i vores filosofi

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P