Major League Soccer

Messi øjner comeback mod Michael Uhre & co.

Den argentinske troldmand Lionel Messi er spilleklar efter en længere skade, som verdensstjernen pådrog sig i årets Copa America-finale.

Lionel Messi smiler.
Foto: Sam Navarro/Reuters/Ritzau Scanpix

Lionel Messi er tilbage.

Den 37-årige argentiner har siddet ude i længere tid med en skade, som han pådrog sig i Copa America-finalen mellem Argentina og Chile.

Argentina vandt kampen, og Lionel Messi kunne som holdets anfører løfte trofæet mod himlen og fejre endnu en triumf med sit land.

Nu er han så tilbage fra sin skade og i spil til kampen mellem Inter Miami og Philadelphia Union. Det fortæller Inter Miamis træner, Tata Martino, i følge avisen Miami Herald.

– Efter træningen (fredag) vil vi lægge en strategi for ham, men han er tilgængelig. Han har trænet rigtig godt og vi havde altid en ide om, at det var i kampen mod Philadelphia Union, han ville komme tilbage, så derfor holdt vi ham ude af den sidste kamp, lyder det fra den tidligere FC Barcelona-træner.

Uhres holdkammerat bliver yngste nogensinde i MLS

Adspurgt hvad det vil betyde at få den vævre argentiner tilbage på holdet, smilede Martino og svarede:

– At få den bedste spiller i verden tilbage til vores hold, som allerede var i god form, er vi alle meget glade for.

Inter Miami spiller mod Philadelphia Union søndag nat klokken 01.30 dansk tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P