Ville aldrig til FCM: Nu er Sørensen ny spiller i klubben
FC Midtjylland har netop bekræftet købet af Christian Sørensen, som de henter i FC København.

Christian Sørensen er ny FC Midtjylland-spiller.
Det bekræfter de danske mestre på deres hjemmeside torsdag formiddag. Sørensen har spillet for rivalerne FC København siden 2022.
Den 32-årige venstreback har skrevet under på en kontrakt, som løber i tre år. Han træner med allerede i dag, torsdag.
Christian Sørensen, som har Viborg FF-fortid, har ellers tidligere sagt, han aldrig ville skifte til FCM. Det var på grund af rivaliseringen mellem de to midtjyske klubber.
Men tiderne ændrer sig som bekendt, og han er nu fast besluttet på at vil lade fødderne tale i sin nye klub.
- Jeg synes, min profil passer til de sportslige ambitioner og måden at spille fodbold på i FC Midtjylland.
- Som person dedikerer jeg mig hundrede procent til der, hvor jeg er. Nu vil jeg lade fødderne tale og bevise, at der er tale om et godt match, siger den 32-årige venstreback.

FC Midtjylland












