Officielt: Newcastle henter dansker i Sheffield United
William Osula er blevet præsenteret som ny spiller i Premier League-klubben Newcastle United.

William Osula skal fremover tørne ud i Newcastles sort-hvid stribede trøje.
Premier League-klubben bekræfter torsdag, at de køber Osula i Sheffield United. Ifølge Fabrizio giver klubben 10 millioner pund for danskeren.
The Magpies melder ikke noget om, hvor lang en kontrakt, parterne har skrevet under på.
Osula spillede i seneste sæson 21 kampe for Sheffield United, som endte med at rykke ud af Premier League.
Newcastles træner Eddie Howe er glad for transferen.
- William er en talentfuld angriber, som har alle evnerne til at blive en spændende angriber for Newcastle United.
- Vi har fulgt hans udvikling tæt, og vi er glade for at få muligheden for at arbejde med ham, siger Howe til klubbens hjemmeside.
Newcastle United
William Osula












