Mulig lettisk BIF-modstand: Auda tager første stik
Hvis det lykkes Brøndby at gå videre i Conference League-kvalifikationen venter der enten lettisk eller kosovosk modstand – og i det første opgør tog letterne en kneben sejr.
Det trækker op til en blå-gul tur til Letland.
I hvert fald tog det lettiske mandskab fra Auda torsdag aften første stik i første etape af tredje Conference League kvalifikationsrunde-opgøret mod kosovoske Drita.
Kampens første – og eneste scoring – faldt allerede efter otte minutter, da letternes portugisiske venstreback kom på tavlen.
Til trods for at der stadig var 82 minutters fodbold i vente, kunne ingen af mandskaberne få prikket bolden ind.
Således tager Auda et godt udgangspunkt med til returkampen, som spilles næste torsdag den 15. august.
Brøndby IF skal også i aktion torsdag aften, når Legia Warszawa kommer på besøg.
Den kamp kan du følge på TV3+, når den fløjtes i gang klokken 19:00.