Serie A

Atalanta-boss bekræfter før Real Madrid: Stjerne smutter

Atalanta møder onsdag ingen ringere end Champions League-vinderne fra Real Madrid i UEFA Super Cuppen, men det bliver uden en af klubbens absolut største stjerner.

Foto: Alexandra Fechete/SIPA/Ritzau Scanpix

Atalanta forbavsede fodboldeuropa i Europa League-finalen.

Her fik Serie A-mandskabet nemlig smadret Xabi Alonsos fabelagtige Bayer Leverkusen-hold med 3-0 – og det blev italienerne de eneste til at gøre i den forgangne sæson.

Således kvalificerede Atalanta sig også til UEFA Super Cuppen mod Champions League-vinderne, som blev Real Madrid.

Men nu er der dårligt nyt kort før det store brag.

Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Atalantas cheftræner, Gian Piero Gasperini, har nemlig bekræftet, at Teun Koopmeiners har besluttet sig for at forlade klubben.

– Koopmeiners har besluttet sig for at tage til Juventus, og han spiller eller træner ikke med os længere. Han føler sig stresset, og med den attitude kan han ikke være af nytte for holdet længere, fortalte Gasperini til det lokale medie L’Eco di Bergamo.

Den 26-årige hollænder har spillet i Atalanta siden 2021, hvor han kom til fra AZ Alkmaar.

Sidenhen er det blevet til 129 optrædener for Bergamo-klubben, hvor midtbane-profilen har bidraget med 29 scoringer og 15 oplæg.

UEFA Super Cup-finalen spilles på onsdag den 14. august, og du kan se kampen på TV3+ og Viaplay klokken 21:00.

Finalen finder sted på Polens Nationalstadion, som ligger i Warszawa.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P