Ligue 1

Borgmester raser: Vil ikke have en, der slår sin kone

Marseille er efter alt at dømme ved at hente Mason Greenwood til klubben, men det er den franske storbys borgmester rasende over.

Mason Greenwood vil angiveligt gerne blive i Getafe.
Foto: Getafe CF

Mason Greenwood ser ud til at havne i Olympique Marseille.

Tirsdag har det velrenommerede medie The Athletic nemlig erfaret, at Manchester United og Ligue 1-klubben er enige om en transfer.

Det er dog en beslutning, som Marseilles borgmester begræder og opfordrer klubben til at genoverveje på det kraftigste.

Mason Greenwood vil angiveligt gerne blive i Getafe.
Foto: Getafe CF

– Greenwoods opførsel er ubeskrivelig og uacceptabel. At slå sin kone… Jeg har set billeder, der har chokeret mig dybt.

– At mishandle sin kone på denne måde er uværdigt for en mand, og jeg tror ikke, han kan have sin plads på dette hold, fortæller Marseilles borgmester, Benoit Payan til RMC og fortsætter.

– Jeg vil bede præsidenten for Marseille om ikke at rekruttere Greenwood. Jeg vil ikke have min klub dækket af skammen fra en, der slår sin kone, det er uacceptabelt. Marseilles og Olympique Marseilles værdier er alt andet end det.

I starten af januar 2022 blev Mason Greenwood anklaget for partnervold og voldtægt mod sin kæreste, Harriet Robson, hvorefter Manchesters politi indledte en efterforskning.

Billederne, som Payan omtaler, blev lagt op af Harriet Robson på hendes Instagram-profil, hvor man først kunne høre et lydklip af Greenwood, som forsøgte at have sex med Robson mod hendes vilje.

Senere delte Robson også billeder, hvor hun havde blå mærker og en stor flænge i sin læbe, hvorfra hun blødte.

I februar 2023 blev sagen dog senere droppet, da ‘vigtige vidner’ trak sig.

Manchester United fortsatte sin interne efterforskning, hvorefter klubben kom til den konklusion, at den nu 22-årige englænder skal fortsætte sin karriere andetsteds.

United enig med Ligue 1-gigant om salg af Greenwood

Den dag i dag er parret stadig sammen, deler et barn og angiveligt skal parret snart giftes.

Siden postyret brød ud i starten af 2022 har Mason Greenwood ikke spillet en eneste kamp for Manchester United.

Dog blev han sidste sommer udlejet til Getafe i LaLiga, hvor han spillede 36 kampe, scorede 10 mål og stod bag seks oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P