Copa America 2024

Verdens varmeste landshold? Colombia smadrer videre

Colombia er ganske enkelt ikke til at stoppe. Landsholdet kan ikke tabe, og natten til søndag ødelagde de så Thomas Cristiansens Panama 5-0.

Luiz Diaz fejrer sin scoring for Colombia.
Foto: Chris Coduto/AFP/Ritzau Scanpix

28 kampe ubesejret.

Colombia er ganske simpelt ikke til at slå, og har ikke været det længe.

Natten til søndag gik det så ud over Thomas Christiansens Panama i kvartfinalen, da de brandvarme colombianere nådesløst knuste den lille nations Copa America-drømme.

Og der var bestemt ingen slinger i den colombianske salsa, da Jhon Córdoba bragte storfavoritterne foran efter bare otte minutter.

Allerede efter 15 minutters spil blev den føring så udbygget, da James Rodriguez konverterede et straffespark til mål.

Foto: Chris Coduto/AFP/Ritzau Scanpix

Kort før pausen lukkede og slukkede Liverpools Luis Diaz så mere eller mindre definitivt for den sidste grad af spænding, da han gjorde det til 3-0.

I anden halvleg kom også Richard Rios og Miguel Borja på tavlen i nedsablingen, som sluttede 5-0.

Dermed er Colombia nu semifinale-klar, og mon ikke modstanderne fra Uruguay skælver en smule ved tanken om modstanderen, der bare ikke kan slås.

Uruguay udraderer skuffende Brasilien i straffespark

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P