
Det glemte Liverpool-talent forlader klubben
Liverpool har bekræftet, at man har solgt den colombianske højreback Anderson Arroyo, som ellers har været i klubben i seks år – uden at spille én eneste kamp.

I seks og et halvt år har Anderson Arroyo været ejet af Liverpool.
Dog har den nu 24-årige colombianer aldrig spillet en kamp for klubben, og nu er han definitivt fortid på Anfield.
Arroyo er nemlig blevet solgt til den spanske Segunda Division-klub, Burgos CF, som han også var udlejet til i den forgangne sæson.
Det har begge klubber bekræftet.

Colombianeren blev hentet til den røde del af Merseyside i januar 2018 og efterfølgende været udlejet til et hav af klubber.
Under sit seneste lejeophold hos Burgos blev det til 27 optrædener, og én enkelt scoring.
Anderson Arroyo har skrevet under på en aftale med klubben frem til 2027.