LaLiga

Mbappé om Real-skifte: Ingen forstår hvor spændt jeg er

Mandag blev det officielt; Kylian Mbappé fortsætter karrieren i Real Madrid. Dertil har den franske verdensstjerne sat et par ord på skiftet, som han er enormt begejstret over.

Kylian Mbappé er nu Real Madrid-spiller
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Det har stået klart for de fleste i rimelig lang tid efterhånden.

Det har utvivlsomt været en dårligt bevaret hemmelighed, at Kylian Mbappés fremtid var at finde i Real Madrid.

Ikke desto mindre var det en gigantisk nyhed, da den spanske kongeklub mandag aften officielt annoncerede verdensstjernen som spiller for ‘Los Blancos’.

Officielt: Så er Mbappé endelig Real Madrid-spiller

Efter det længeventede skifte fra Paris Saint-Germain til Madrid har den 25-årige franskmand sat nogle ord på, hvad hans nye klub betyder for ham.

– Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg er så glad og stolt over at skifte til min drømmeklub, Real Madrid. Ingen kan forstå, hvor spændt jeg er lige nu.

– Jeg kan ikke vente med at se jer, Madridistas, og tak for jeres utrolige opbakning, skriver verdensstjernen alt sammen i et opslag på sin Instagram-konto.

Mbappé har skrevet under på en kontrakt med Real Madrid, som gælder indtil sommeren 2029.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P