Premier League

Stopper Guardiola? Tættere på exit end på forlængelse

Søndag fuldendte Pep Guardiolas Manchester City endnu en triumf og blev historiske på ny. Efter kampen blev det spanske geni interviewet omkring sin kontraktsituation, hvor meldingen var en anelse nedslående for folk i den lyseblå del af Manchester.

Pep Guardiola kysser Premier League-trofæet efter endnu en triumf.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Fans af de andre topklubber i Premier League vil nok ikke have det store imod, hvis han forlader Manchester.

Søndag blev Pep Guardiola nemlig igen historisk med sit Manchester City-mandskab, da de formåede at vinde den fjerde Premier League-titel i træk. Noget ingen anden klub har gjort før.

Historiske City! Vinder det fjerde mesterskab på stribe

Efter kampen blev den spanske cheftræner så interviewet omkring sin kontraktsituation i City, hvor han nu har vundet seks Premier League-titler i alt.

Guardiola har nemlig kontraktudløb i sommeren 2025, og spøgsmålet om en potentiel forlængelse er dermed ganske nærliggende. Dertil hører, at svaret ikke var specielt positivt for fans af Manchester City.

– Virkelighedens alvor er, at jeg er tættere på at forlade, end jeg er på at blive.

– Vi har snakket med klubben og min følelse er, at jeg gerne vil blive for nu. Jeg bliver i næste sæson.

– Men vi skal snakke i løbet af sæsonen, og så må vi se, sagde Guardiola alt sammen ifølge engelske BBC

Måske lader Guardiola sig inspirere af sin mangeårige træner-konkurrent i Premier League, Jürgen Klopp, der netop har sat trænergerningen på pause.

Klopp-stop: En Liverpool-legende takker af

Det vil trænere, spillere og fans i andre Premier League-klubber nok sætte pris på, så der måske åbner sig en mulighed for, at andre kan vinde mesterskabet.

Dog lød det efter alt at dømme til, at Guardiola som minimum bliver endnu en sæson, som hans kontrakt foreskriver, og går efter en femte titel i træk.

Ødegaard til Arsenal-fans: Kommer stærkere tilbage

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P