Skuffet AGF-chef: Det røde kort koster sejren
AGF’s cheftræner mener, at AGF havde kørt sejren hjem, hvis de havde været fuldtallige på banen.

AGF fik torsdag aften en skrækkelig start på det europæiske brag.
Eric Kahl blev udvist efter bare tre minutter. Ti minutter efter udvisningen scorer Egnatia til 0-1.
Men i anden halvleg var det et andet AGF-mandskab, der kom på banen. Cheftræner Jakob Poulsen er skuffet over resultatet, fordi han er sikker på, at AGF havde hevet sejren hjem, hvis ikke det var for det røde kort.
- Fed karakter holdet viser i anden halvleg, men bare for dumt, at vi ender der, for vi kunne jo se, at hvis vi havde spillet 11 mod 11 i dag, så tror jeg også, at vi havde kørt en sejr hjem, siger han til Disney efter kampen.
Det var også en tydeligt frustreret Jakob Poulsen, der mødte pressen, efter at AGF måtte nøjes med uafgjort, efter at være kommet flot tilbage i kampen i anden halvleg.

- Jeg må sige, jeg er lidt skuffet lige nu. Jeg synes også, at vi kunne tage lidt mere. Jeg synes faktisk, vi har nogle fine muligheder til at få scoret.
James Bogere blev skiftet ind i halvlegen og sørgede for AGF's udlignende mål.
Det blev dog det eneste mål for hjemmeholdet, som derfor må tage til takke med et point i aftenens opgør.

AGF
Eric Kahl












