Blev AGF snydt? Jakob Poulsen så sammenlignelig forseelse Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Blev AGF snydt? Jakob Poulsen så sammenlignelig forseelse

Stod det til cheftræner Jakob Poulsen, var AGF’s europæiske modstander også blevet reduceret til ti mand i torsdagens opgør.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Randers Stadion

AGF kom fra Conference League-mødet mod albanske Egnatia med point, men det hele kunne nok være gået en helt del anderledes, hvis Eric Kahl ikke var blevet udvist efter kun tre minutter.

Svenskeren blev vist det røde kort efter en friløber til Ildi Druda og hev fat i modstanderen, hvilket gav dommeren anledning til at fløjte.

Jakob Poulsen mener dog, at en sammenlignelig forseelse fandt sted i anden halvleg, men her var det James Bogere, der i en friløber blev revet omkuld af en modstander - uden et rødt kort.

- Jeg så den på samme måde. Jeg synes, at den minder utrolig meget om den, som Eric (Kahl, red.) får rødt kort på.

- I og med, at det er næsten den samme situation, så synes jeg, det er naturligt at lave det samme kald, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse på pressemødet efter remisen mod Egnatia.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen og AGF har dermed et point efter de første to spillerunder i Conference League.

Næste modstander i Europa er portugisiske Braga.

Læs mere om AGF her:

Bravo, Bogere: Redder AGF fra europæisk mareridt

Mest læste

Notifications

Notifikationer