Premier League

Dansker topper liste i PL: Ligaens bedste hoved

Ifølge Premier Leagues egne statistikker så er det en forsvarsspiller med dansk pas, som topper listen over de spillere, der har clearet flest bolde med hovedet i denne sæson.

Joachim Andersen i duel med Christopher Nkunku i kampen mellem Crystal Palace og Chelsea på Selhurst Park i Premier League.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der bliver gået til den i Premier League, hvor spillerne er kendt for at give alt, hvad de har.

Ét af de steder, hvor spillerne af og til må ofre sig allermest, er i hovedstødsduellerne.

Her risikerer de ofte at kunne blive ramt af albuer, slå hovederne sammen og skulle blokere hårde indlæg.

Derfor er det blot endnu mere imponerende, at den spiller, der i Premier League har lavet flest clearinger med hovedet, faktisk er dansker.

Det er nemlig danske Joachim Andersen, der ifølge Premier Leagues hjemmeside topper listen over de spillere, der igennem hele sæsonen, har headed flest bolde væk.

Den 27-årige Crystal Palace-stopper har på imponerende vis sat hovedet på hele 95 bolde, som er blevet headed væk.

Joachim A. efter infight med Haaland: Han var ikke tilfreds

Efterfølgeren til Andersen er Wolverhamptons Max Kilman, der ligger på 89 clearinger med hovedet, mens tredjepladsen er Everton James Tarkowski på 78.

I bunden af artiklen kan du se Premier Leagues top 10.

Flest clearinger med hovedet i Premier League

1. Joachim Andersen, Crystal Palace – 95

2. Max Kilman, Wolverhampton – 89

3. James Tarkowski, Everton – 78

4. Auston Trusty, Sheffield United – 73

5. Dara O’Shea, Burnley – 72

6. Nathan Collins, Brentford – 66

7. Craig Dawson, Wolverhampton – 65

8. Ethan Pinnock, Brentford – 64

8. Murillo, Nottingham Forest – 64

10. Jarrad Branthwaite, Everton – 62

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P