3F Superligaen

Nicolai Vallys om kritik: Kan godt leve med det

Nicolai Vallys har fået kritik for ikke at præstere på højeste niveau, men det kan Brøndby-spilleren godt leve med, så længe resultaterne går Brøndbys vej.

Brøndbys Nicolai Vallys under Superligaopgøret mod AGF på Ceres Park.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nicolai Vallys har lidt noget af et formdyk.

Brøndby-topscoreren er ikke den udgave af sig selv, som han var i efteråret, hvor han brillerede for de blå-gule.

Det har affødt kritik rettet mod Vallys’ præstationer – men den kritik kan han godt leve med, så længe Brøndby leverer som hold.

– Jeg kan godt læse, at der er nogen, der skriver noget, og der er også nogen, der har sendt noget til mig. Men det er ikke noget, der fylder sindssygt meget for mig.

– Man kan sige, at nu har vi fået to uafgjorte i træk, men før det slog vi FCK i Parken, og der fik jeg vist også lidt kritik. Så hvis jeg får kritik efter at have slået FCK 2-1 i Parken, så kan jeg godt leve med det, lyder det fra Nicolai Vallys efter opgøret i Aarhus søndag.

Vallys ligger dog ikke på den lade side.

Den tidligere Silkeborg-spiller gør alt, hvad han kan, for at blive endnu bedre, fortæller han.

– Jeg forsøger hver dag at blive bedre. Jeg er godt klar over, at det er en del af fodbold, at hvis jeg har et lille formdyk, så skal jeg høre for det.

Brøndby spillede lige op med AGF i Aarhus, og det betyder, at FC Midtjylland kan stjæle førstepladsen med en sejr over FCK.

Derfor kunne det godt tænkes, at Brøndby-spillerne holder med ærkerivalerne søndag aften, men ifølge Vallys er det ikke noget, de tænker videre over.

– Lige nu har vi fokus på, at vi ikke fik tre point. Det kan godt være, vi skal se den kamp. Men vi forsøger så godt som overhovedet muligt at holde fokus på os selv og det, vi kan gøre noget ved.

AGF-helt efter BIF-deler: Vi arbejder hårdere end dem

– Men jeg ved ikke lige, hvilket resultat vi skal håbe allermest på, lyder det fra Nicolai Vallys.

Brøndby skal i direkte guldduel i Superligaen næste søndag, hvor FC Midtjylland besøger Vestegnen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P