Bundesligaen

Medie: City fører ræset om Bayern-stjerne foran rivaler

Jamal Musiala kan blive et af sommerens helt store transferemner. I hvert fald er flere storklubber interesseret i den unge tysker, hvor især Manchester City ser ud til at føre ræset.

Jamal Musiala fejrer scoring for Bayern München i Bundesliga.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

21 år, en af de bedste playmakers i Europa og fast mand hos selveste Bayern München.

Det er virkeligheden for tyske Jamal Musiala, der efterhånden tiltrækker sig interesse over hele Europa.

Det er måske ikke så usædvanligt, da han angiveligt ser sig om efter en ny arbejdsgiver, medmindre han får forsikringer om Bayerns ambitionsniveau i denne kedelige tid for klubben.

Rygterne har givet genklang over hele kontinentet, og nu ser det ud til, at hele fire klubber i toppen af europæisk fodbold vil have fat på midtbanespilleren.

Liverpool, FC Barcelona og Paris Saint-Germain er alle med i ræset om Musiala, men én klub fører ifølge Independent – og det er Manchester City.

Ifølge det engelske medie har Musiala ikke de store intentioner om at forlænge sin kontrakt, som det ser ud i Bayern lige nu.

Musiala skulle til gengæld være interesseret i et skifte til Premier League, hvor City er en oplagt kandidat ifølge Independent.

Derfor er det muligt, at han kan være et reelt transferemne enten til sommer eller næste år.

Manchester City har tænkt sig at forstærke truppen med to spillere, der kan gå mere frem i banen.

Den ene kunne være Musiala, mens den anden kunne være West Hams Lucas Paqueta, som længe har været centrum for rygter omkring et skifte til Manchester.

I så fald vil City dog ifølge Independent se sig nødsaget til at sælge en spiller af høj værdi.

Jamal Musiala kom til Bayern München fra Chelseas ungdomsafdeling i 2019 for knap 1,5 millioner kroner.

I sommeren 2020 blev han rykket op på førsteholdet i den sydtyske storklub.

Medie: Liverpool, City og Arsenal jagter samme ukrainer

Siden da er det blevet til 159 kampe, 43 mål og 30 assists i alle turneringer.

Ifølge transfermarkt.com er Musialas markesværdi nu på 820 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P