NordicBet Ligaen

Flyvende færing gav Hillerød drømmestart i nedrykningsspil

Adrian Justinussen har vist sig at være lidt af et drømmekøb for Hillerød Fodbold. Mandag igangsatte færingen nordsjællændernes sejr over B.93 med en lynscoring.

Hillerød Logo

Kun én eneste gang er Adrian Justinussen gået fra banen i Danmark uden at have scoret.

Det skete for seks dage siden, da han og det færøske landshold tabte 0-2 til det danske landshold på Brøndby Stadion.

Justinussen har nemlig fortsat scoret i samtlige sine fem kampe for Hillerød Fodbold, efter han i vinter skiftede til NordicBet Liga-klubben fra færøske HB Torshavn.

Mandag var Justinussen på pletten to gange, da Hillerød slog B.93 med 4-0. Færingens første scoring faldt allerede efter 48 sekunder.

Lynscoringen var første halvlegs eneste scoring, men efter pausen gik det hurtigt for hjemmeholdet på Right to Dream Park i Farum.

Sebastian Pingen udbyggede efter to minutters spil, inden Justinussen atter var på pletten seks minutter inden i anden halvleg.

Den italienske midtbanespiller Alessio Alicino gjorde det med godt et kvarter tilbage af kampen til 4-0.

Med den sikre sejr fastholder Hillerød førstepladsen i NordicBet Ligaens nedrykningsspil, hvor de nu har fem point ned til netop B.93 på andenpladsen.

opdateres..

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P