Nadim fraværende i Jeglertz landsholdstrup

Der er flere ind- og udskiftninger i den landsholdstrup, som landstræner Andrée Jeglertz tirsdag har udtaget til EM-kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Belgien.

Det danske kvindelandshold til en træningskamp i Viborg.
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Andrée Jeglertz har måtte skære sin trup fra 26 til 23.

Dermed er der helt naturligt faldet tre spillere fra i forhold til det landshold, der i februar spillede træningskamp mod Østrig i Spanien.

Dertil kommer to udskiftninger i truppen.

Ind i truppen kommer Everton-profilen Katrine Veje og Mille Gejl, mens Sara Thrige, Karoline Olesen, Rikke Marie Madsen og Cornelia Kramer udgår.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at landstræneren har set helt bort fra Nadia Nadim. Nadim måtte senest melde afbud til landsholdets træningskamp mod Østrig i Spanien som følge af en skade.

Hvorvidt det er den skade, der fortsat holder profilen ude, melder historien ikke i første omgang noget om.

Det danske kvindelandshold indleder i jagten på EM med to kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Belgien i starten af april.

Kampen mod Tjekkiet spilles på udebane den 5. april, mens Belgien den 9. april lægger vejen forbi Viborg til den sidste kvindelandsholdskamp i domkirkebyen i denne omgang.

Verdensmestre venter for Danmark i EM-kvalifikationen

– Vi glæder os rigtig meget til at starte jagten på EM 2025. Vi havde en god træningssamling i Marbella, hvor vi fik forberedt os godt. Vi går ind til en kvalifikation, hvor alle kampe er svære, og det er vigtigt at komme godt fra land – forhåbentlig med to sejre.

– Vi håber særligt på stor opbakning i Viborg, når går løs mod Belgien. Det er en nøglekamp, hvor støtten fra de danske fans kan blive afgørende og give os et sidste rygstød, siger landstræner Andrée Jeglertz.

Foruden Tjekkiet og Belgien er Danmark i kvalifikationspulje med verdensmestrene fra Spanien.

Kvindelandsholdets trup mod Tjekkiet og Belgien:

Amanda Brunholt
Alberte Vingum
Maja Bay Østergaard
Stine Ballisager
Caroline Pleidrup
Emma Færge
Isabella Obaze
Sanne Troelsgaard
Frederikke Thøgersen
Sofie Svava
Rikke Marie Madsen
Janni Thomsen
Josefine Hasbo
Kathrine Kühl
Jóhanna Fossdalsá
Emma Snerle
Sofie Bredgaard
Olivia Holdt
Pernille Harder
Amalie Vangsgaard
Signe Bruun
Caroline Møller
Katrine Veje
Mille Gejl

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P