3F Superligaen

Lykkelig Hansen efter to FCN-mål: Betyder sindssygt meget

Mads Kristian Hansen kom mandag på måltavlen hele to gange for FC Nordsjælland, da Silkeborg blev besejret i Superligaen. Dermed sluttede en to-årig måltørke for den unge angriber.

FC Nordsjællands Mads Kristian Hansen til 2-1 under superligakampen mellem FC Nordsjælland og Silkeborg IF i på Right To Dream Park i Farum mandag den 4. marts 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

8. januar 2022.

Det er så lang tid kalenderen skal bladres tilbage for at finde seneste scoring fra Mads Kristian Hansen.

Mandag kom den 21-årige angriber på måltavlen igen, endda hele to gange, da FC Nordsjælland vandt 3-1 over Silkeborg. Det var en vigtig sejr for holdet, men også for den tidligere unge Mads Kristian Hansen.

– Det betyder sindssyg meget personligt. Det vigtigste er tre point, men selvfølgelig er jeg rigtig glad for at lave to mål. Jeg har døjet lidt med skader, men synes jeg er kommet godt tilbage. Og at kunne krone det med to mål i den første start, det er dejligt, udtaler Hansen til Viaplay efter kampen.

I kampen mod Silkeborg indtog Hansen en for mange uvant plads på den centrale offensive midtbane, men den unge midtjyde har haft nogle gode snakke med cheftræner Johannes Hoff Thorup.

FC Nordsjællands Mads Kristian Hansen til 2-1 under superligakampen mellem FC Nordsjælland og Silkeborg IF i på Right To Dream Park i Farum mandag den 4. marts 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Vi har haft nogle gode snakke i løbet af opstarten, og prøvet lidt nogle nye positioner, som I også så i dag, men det betyder meget at få en startplads og så kunne bidrage med to mål, det er selvfølgelig super fedt.

– Jeg synes, jeg befinder mig godt i den rolle (som 10’er, red.), jeg har føler mig godt tilpas og har trænet det og også spillet det i opstarten, fortæller den unge offensivspiller.

Mads Kristian Hansen scorede både til 1-0 og 2-1 for FC Nordsjælland i mandagens sejr. FCN spiller allerede igen fredag, hvor Hvidovre venter på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P