Serie A

Isaksen pillet ud i Lazio-nederlag

Gustav Isaksen var med fra start, men måtte allerede i pausen se sig udskiftet, da Lazio mandag aften tabte ude mod Fiorentina.

Gustav Isaksen og Lazio tabte mandag til Fiorentina i Serie A.
Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen havde endnu en gang fundet vej til startelleveren, da Lazio gæstede Fiorentina i Serie A-regi mandag aften.

Efter at have været foran med 0-1 kunne han dog se sine holdkammerater sætte sejren over styr fra bænken i løbet af anden halvleg.

Således endte Fiorentina med at vinde opgøret 2-1.

Lazio fik ellers en veltimet føring, da Luis Alberto gjorde det til 0-1 for gæsterne i det 45. minut.

I pausen foretog Lazio-cheftræner Maurizio Sarri to udskiftninger, hvoraf den ene var Gustav Isaksen.

Om det endte med at koste sejren, kan man kun spå om.

Faktum er dog, at Fiorentina fik udlignet til 1-1 i det 61. minut, inden Giacomo Bonaventura scorede opgørets sidste mål til 2-1 i det 69. minut.

Med sejren overhaler Fiorentina mandagens modstander i tabellen, så Firenze-klubben nu ligger nummer syv i Serie A.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P