3F Superligaen

Ralf Pedersen stopper i Randers FC

Randers FC mister en af sine kulturbærere i trænerteamet, da han søger nye udfordringer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Ralf Pedersen stopper i Randers FC.

Den tidligere superligaspiller, der til dagligt fungerer som assistent- og transitionstræner i Randers FC, har siden 2019 haft sin dagligdag i klubben. Men det stopper altså nu.

Det har Randers FC netop meldt ud. Og det er ifølge klubbens nyhed Ralf Pedersens egen beslutning, da han søger nye udfordringer.

– Der skal lyde et kæmpe tak for Ralfs store arbejde og engagement i klubben, og vi har aldrig været i tvivl om den arbejdsindsats der er blevet lagt for dagen. Han er en kanon fyr, som altid har spredt godt humør, både i truppen, såvel som i staben. Jeg har fuld forståelse for, hvorfor Ralf søger nye udfordringer, og han ønskes al mulig held og lykke i fremtiden, siger sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.

Ralf Pedersen vil under sin opsigelsesperiode stadig være tilknyttet ungdomsholdene i Randers FC. 

– Jeg har været meget glad og stolt over mine 4,5 år i Randers FC, hvor vi sammen har skabt nogle helt fantastiske oplevelser. Jeg vil gerne takke alle, der har været med på min vej og rejse gennem Randers FC. Alt fra Holdlederne, trænerstaben, administrationen, bestyrelsen, spillere, ungdomssektoren, frivillige og fans. Det har været en uvurderlig rejse sammen med en masse gode mennesker, og jeg ønsker Randers FC alt det bedste, samt alt muligt held og lykke fremover, afslutter Ralf Pedersen.

Ralf Pedersen spillede selv 138 kampe for Randers FC i perioden fra 2004-2008. Han var blandt andet med til at løfte klubbens første pokaltriumf tilbage i 2006. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P