LaLiga

Barca-juvel scorede to gange: Ny LaLiga-rekord

FC Barcelonas Lamine Yamal har søndag aften sat ny LaLiga-rekord, efter han nettede to gange mod Granada.

Lamine Yamal er den spiller under 17 år, der har scoret flest gange i LaLigas historie.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt nok er man efterhånden blevet vant til at se Lamine Yamal tørne ud for FC Barcelonas førstehold, men han er altså kun 16 år gammel.

Derfor var det da også imponerende, da han søndag aften scorede hele to gange, da den catalanske storklub spillede 3-3 hjemme mod bundproppen Granada.

Med de to scoringer har den unge spanier samtidig skrevet sig ind i LaLigas historie som den spiller, der har scoret flest mål inden sin 17 års fødselsdag.

Det skriver statistik- og analysevirksomheden Opta på det sociale medie X.

Med de to scoringer overhaler han Iker Munian samt et andet Barca-talent, Ansu Fati. Begge står noteret for to scoringer i LaLiga som 16-årige, mens Lamine Yamal altså nu har nettet tre gange i alt.

Skæbnen vil, at den unge Barca-juvel også scorede sit første mål i LaLiga mod netop Granada tilbage i oktober.

Han har nu rigelig med tid til at udbygge sin rekord, da han først fylder 17 den 13. juli.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P