Serie A

Isaksen og Lazio blev skudt i sænk

Gustav Isaksen og Lazio tabte søndag aften vigtige point til Atalanta i kampen om de europæiske placeringer i Serie A.

Isaksen og Lazio taber vigtige point til Atalanta i kampen om de europæiske placeringer i Serie A.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

I Bergamo jagtede Isaksen og Lazio vigtige point imod Atalanta søndag aften.

Det blev dog alt andet end en fornøjelig aften i det nordlige Italien for danskeren og hans holdkammerater.

Den danske kantspiller var med fra start og spillede 64 minutter, inden han måtte lade sig udskifte til fordel for Pedro, da Lazio tabte 3-1.

I første halvleg kom Atalanta også bedst fra start, da Mario Pasalic scorede på akrobatisk vis efter 16 minutters spil.

Senere fik Charles De Ketelaere sikkert eksekveret fra ellevemeterpletten, efter VAR-vognen vurderede, at der var en Lazio-hånd på bolden i romernes felt.

Den belgiske angriber fik scoret endnu et mål, da han afsluttede i det korte hjørne og tog fusen på Ivan Provedel i Lazio-målet.

Medie: Lazio-handel kollapset – Isaksen kan ånde lettet op

Efter 83 minutters spil gik Isaksens afløser, Pedro, ned i Atalanta-feltet, hvor kampens dommer efter et VAR-gennemsyn pegede på pletten – og der var ingen slinger i valsen, da Ciro Immobile reducerede til kampens slutresultat 3-1.

Med nederlaget glider Isaksen og co. ned på niendepladsen i Serie A, hvor de nu har fem point op til Atalanta, som indtager fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P